dankalk og landbruget hører sammen

Da dansk landbrug for mange år siden begyndte at mergle markerne for, at nedsætte deres surhedsgrad og give bedre udnyttelse af jordens næringsstoffer, var kalk stort set ensbetydende med kalkholdigt ler. I dag er situationen anderledes. Øget kendskab til planternes vækstfaktorer har sammen med specialafgrøder og intensiv dyrkning stillet nye krav til kalktilførsel.

Specialprodukter til ind- og udland

I dag tilbyder dankalk en lang række specialprodukter inden for jordbrugskalk; ikke blot til landbruget, men også til golfbaner og græsplæner. Den danske kvalitet – både i undergrund og produktionsmetoder – er velkendt, og dankalk eksporterer i stigende grad bl.a. højreaktiv jordbrugskalk. Regelmæssig kalkning af landbrugsjord er nødvendigt for at sikre udbyttet. Planterne – og udvaskningen tærer til stadighed på jordens kalkindhold. Resultatet er faldende reaktionstal med risiko for usikker plantedyrkning og for forringet udbytte.
dankalk disponerer selv over det skrivekridt, som anvendes til jordbrugskalk, og via privathavnen i Aggersund bliver der importeret bl.a. dolomitkalk, der forædles til Magnesiumkalk.

dankalk | Aggersundvej 50 | 9670 Løgstør DK | Tlf. +45 33 68 74 00 | fax +45 33 68 89 90